Alle børn elsker at tegne eller male. Det betyder noget, lidt om resultatet er en nøjagtig kopi af virkeligheden fordi på det tidspunkt er virkeligheden i sindet af kunstneren. Som de tegner de er skaberne og hver vil stå tilbage til at beundre, hvad de har udrettet. Det er ikke deres ønske om at blive kunstner, de er der allerede!

Der er denne lille barn i os alle-kunstner inde der holder en opfattelse af verden som udtrykt af vores følelser og tanker. Det adskiller sig fra alle andre; Det er unikke. Men i år af modenhed vi blev selvbevidst om vores evner. Desværre, vi måske har været kritiseret og besluttede at vores talenter ligger et andet sted. Fordi det blev mødt med en form for misbilligelse, stoppede vi, at være så fri med vores udtryk.

Picasso sagde engang, “Hele mit liv, jeg har været at lære at male som et barn”. Han lykkes? Jeg tror, han gjorde, fordi han aldrig give slip på sit barn-lignende billeder. Han var føreren af uskyld. I dag hans kunstværker er uvurderlig, men på det tidspunkt, de blev oprettet jeg er sikker på nogle dømt dem hårdt.

Min første erindring om tegning eller maleri var omkring en alder af ti. Af high school tilbragte jeg min sparsomme indtjening på oliemaling og lærred. Min passion var natur-dyr i særdeleshed og der var mit emne materiale på tidspunktet. Talent har to definitioner–en naturlig evne eller en udviklede færdigheder. Mine forældre kunne ikke sende mig på kunstskole, så jeg afhang af den tidligere.

Jeg er stadig maleri i min senior år uden gavn for skolegang. Der var tidspunkter, hvor jeg troede, jeg burde have lært grundlæggende form, reflekterende lys, farvehjulet betydning, sammensætning mv. Stadig, ikke alle kan beskæftige sig med presset af kvaliteter eller et struktureret format. Jeg maler fra mit hjerte, at udtrykke, hvad mit sind dikterer, og der er ingen skoler, der underviser der. Jeg giver mig selv nye udfordringer, bare for at se om jeg kan producere denne vision på lærredet til min egen tilfredshed. Du behøver ikke at have et certifikat til at gøre.

Vi ser ofte på ting uden virkelig at se dem. Vores øjne er jo blot linser; de har ingen viden, ingen erindringer og ingen erfaringer. Du kan se skal godt vi åbne vores sind samt vores øjne. Måske derfor jeg gerne male mindre-end-perfekte emne materiale.

En brudt-shell har mere karakter end ethvert perfekt eksemplar. Modeller, lige fra perfekte skønhed efterlade en lille ‘ endnu at ønske’. Mit valg til portrætter ville være i ansigtet struktur, selv, øjet eller huden farve og karakter linjer. Det er blevet sagt, at der er to gange, når en dreng kan blive kaldt smukke–i puberteten, og da fældet af sværdet. Jeg ser i hver af disse en barn-lignende opfattelse, og jeg er kørt, til tider, at sætte disse billeder på lærred.

Henri Matisse sige det på denne måde: “skabelsen begynder med vision. Kunstneren har til at anskue alt som om ser det for første gang, som et barn”.

© 2006 Esther Smith